mandag den 26. december 2011

Starten på det hele.


Jeg har villet være udvekslingsstudent længe nu, det startede egentlig for omkring et år siden - eller mere, hvor jeg sagde til min mor at jeg gerne ville til england og være. Måske som au-pair, udekslingsstudent, jeg var ikke sikker, men det skulle være noget hvor jeg ville komme i kontakt med englænderne, og ikke bare fjolle rundt sammen med mine danske venner.
Det udviklede sig så til USA, og så havde jeg hørt om nogen andre der havde været udvekslingsstudenter og de elskede det. Jeg tænkte at det var noget for mig, og læste millioner af blogs (overdrivelse fremmer forståelse..). Kiggede på mange forskellige organisationer, priser og meget mere.
Jeg snakkede med min mor om det, og hun tog mig ikke rigtigt seriøst, da jeg altid har været lidt bange for at prøve nye og store ting. Men jeg kiggede videre på nettet, og faldt over organisationen Interstudies, hvilken jeg var godt tilfreds med, det var ikke den dyreste - men stadig godkendt af styrelsen for universiteter og internationalisering.
Fortalte igen min mor om det, hvor denne gang tog hun mig en del mere seriøs, hun begyndte at kigge nærmere på Interstudies, og fandt ud af at man kunne ansøge om et stipendie på basisprogrammet, hvilket ca. svarer til 37000 kroner (medmindre at de trækker statstilskuddet fra, så er det 27000 kroner). Jeg ansøgte, og skrev en laaaang ansøgning, havde styr på mine ting, og efter megen venten og besvær, fik jeg at vide at jeg havde fået stipendiet! Jeg var helt oppe at køre, nu var det sikkert at jeg skulle til USA 2012/2013 som udveksslingsstudent.

Der har været mange overvejelser i spil, mht. om jeg skulle gøre det eller ej, fx har min lillebror konfirmation i mens jeg er væk, og det er jeg ret ked af at skulle gå glip af. Men til USA er det jeg vil og jeg fortryder ikke min beslutning om at tage afsted. Det skal nok blive godt!!

Vi er ikke nået længere end til ansøgningen som skal sendes til USA.
Regner med at blive færdig med det imorgen, og så få styr på resten hurtigst muligt. Har styr på kuffert, da jeg fik en i julegave - med den rigtige lås og det hele! Lækkert.

- Marta.