onsdag den 27. februar 2013

Valentines day, Ski, Rondy on ice osv. ;-)

Her den sidste halvanden måned er der faktisk sket en del, og jeg har haft så travlt at jeg slet ikke har tænkt over at lave blog! Men først og fremmest kom Gaia, magnus og mark jo hjem fra Florida, og ikke lang tid efter havde vi en spiritweek, hvor vi skulle klæde os ud, kan godt nok ikke huske hvad vi skulle klæde os ud som.. hm... men om fredagen var der SOBOSS, hvilket er en stor konkurrence mellem Freshmen, Sophomores, Juniors og Seniors, og selvfølgelig vandt the Seniors! Uden tvivl. Vi skulle alle have specielle farver på, jeg skulle have rød, fordi det der Senior farven.
Sidst I januar var det Marks fødselsdag, og han tog med Magnus og Ann i biografen og om lørdagen kom han hjem til os, hvor han troede at vi bare skulle hygge, men vi havde lavet et surprise party for ham! Vi havde pyntet flot op og købt balloner, fået lavet en kage som en iPhone, og i kan tro at han blev overrasket! Vi havde det helt vildt sjovt! Omkring en uge senere var det så Sandras fødselsdag, vi tog først ud og shoppede, og tog derefter hjem til Magnus og Mark, hvor de havde lavet kage og pyntet op, så ventede vi på at gæsterne ville dukke op og på Sandra, vi endte med at skråle til singstar, hvilket helt klart var et hit!
Så kom vi til noget meget amerikansk, nemlig Super Bowl, det er stort set bare Football i fjernsynet og ærlig talt, synes jeg det var ret kedeligt.. men vi hyggede os!

Så kom valentines day! Og der var mange folk på skolen der gik rundt med blomster og balloner, jeg fik 2 kort, et af Jayme og et af Dwight, en slikkepind af Ann, og en helt masse ting fra venner i skolen. Efter skole tog vi til The Dimond Mall, hvor vi shoppede lidt, og derefter tog vi på Olive Garden som er en italiensk restaurant, vi havde det helt vildt hyggeligt. Jordan endte med også at komme, og hun havde taget sin robot baby med, som hun havde fået fordi det var en opgave i en klasse, så den tog hun med i biografen efter aftensmaden! Det var en rigtig god dag.

Efter nogle dage tog Sandra, Gaia og jeg op for at hike, Sandras bil kører kun med forhjulene og baghjulene triller bare med, så vi havde problemer med at komme op ad bakken, det endte med at Gaia og jeg måtte ud at skubbe bilen for at komme videre! Men vi kom op på toppen, var der i omkring 15 minutter, og besuttede os så for at det var alt for koldt! Så vi tog ud og fik en kop varm kakao, og derefter med snuden hjemad!
Vi har været ude at stå på ski, på hilltop, hvilket ikke er så stort men det var helt fint for mig! Vi endte med at stå på ski i omkring 5-7 timer i alt, koldt men godt :-) Da vi havde fået nok tog vi hjem til drengene, hvor vi sov og Ann lavede speciel morgenmad dagen efter, mums!
Vi har også været ude at kælke, men fra min side var det ikke et stort hit, det var sjovt så længe det varede, men det var godt nok også koldt. Og jeg vil altså meget hellere stå på ski....

Jayme ville have os til at hjælpe hende med noget udvekslings noget, så vi tog ned i byen og på vej hen til museet så vi en parade, fordi der er Fur Rondy, der var en masse børn i paraden, gamle biler, folk på hester og meget mere, vi så ikke så meget, men det var meget sjovt alligevel! Da vi kom hen på museet, var der mange mennesker, det handlede om kulturer fra andre lande, og vi havde vores eget pas hvor vi skulle få stempler i. Vi gik rundt og snakkede med folk om at være værtsfamilier og sådan. Det var meget spændende!
Gaia, Magnus, Mark og jeg, hjalp Ann med at dele programmer ud til Rondy On Ice, som er et show med folk der står på skøjter, det var meget sjovt og vi fik også lov til at se showet! Det var helt vildt godt.

Men det er stort set det der er sket siden sidst, beklager den sene opdatering. Jeg håber i har det godt derhjemme, eller hvor i nu er!

mandag den 14. januar 2013

Jul, nytår og meget mere!

Så.. nu kan det altså heller ikke udskydes mere.. Men i starten af december tog Gaia, Magnus, Mark, Ann og jeg ind for at se Body Worlds på et museum, det er en udstilling af kroppe, hvor man kan se musklerne og alt under huden. Meget spændende! Efter vi havde set det, gik vi lidt rundt på museet, Mark og jeg fjollede lidt rundt og tog det ikke helt så seriøst, men det var hyggeligt nok. Efter det skulle vi se et show om nordlyset, men først skulle vi jo lige lege med alle de ting der var for børn, såsom at lave store sæbebobler, stå inden i en sæbeboble og meget mere (det bedste ved hele turen...). Nå, men så kom vi ind for at se showet om nordlyset, det var meget spændende, man sad i stole og kiggede op i loftet, og så levende billeder af nordlyset. Men faktisk, så siger nordlyset en helt forfærdelig lyd... ja, jeg ved godt det er underligt! Efter det tog vi alle sammen hjem til vores hus, hvor vi pyntede det store juletræ! Noget af vores pynt var pænere end andet, men det er vel altid sådan det er ;-).
Der har været spirit week på skolen, det var ugen op til the winter carnival, spirit week betyder at man skal have bestemt tøj på hver dag i den uge.
Mandag: Scrub day (det betyder at man skal have afslappet tøj på)
Tirsdag: Blizzard day (helt hvidt tøj)
Onsdag: Lumberjack day (det betyder at man skal klæde sig ud som en skovhugger)
Torsdag: Barbie & Ken day (den giver vidst sig selv)
Fredag: Ugly Sweater day (og samme her)

Winter carnival er fordi der var et dance der var blevet aflyst, og så valgte de at lave det istedet, det foregik på skolen, hvor der var en masse forskellige boder, Magnus og jeg sad i cookie boden i en time, før vi fik lov til at gå ud og kigge. Det var meget sjovt, og også nyt.

Mackenzie og Kyle kom hjem til Jul, og fordi de var her mens det var den 21. December, havde de selvfølgelig en End of the world party! Gaia, Magnus, Mark og jeg var også inviteret til den, så Magnus og Mark kom over, og vi regnede med at vi skulle have vores livs aften! Men nææææh nej, der var helt vildt mange mennesker, men de var alle sammen Mackenzies og Kyles venner, så vi kendte jo ingen + der var alkohol, så det var ikke helt hvad vi havde forestillet os. Men i hyggede os bare inde i stuen i stedet. :-)

Så har der været finals, hvilket er en slags eksamener før jul, slutningen på første semester, det var slet ikke svært, jeg endte med at få A i alle mine fag, så det er godt nok!
Vi har haft Udvekslings hygge, hvor nogle udvekslings studenter kom over, og jeg lavede frikadeller og kartofler, og frikadellerne slår ikke min mors eller bedstemors, men dårlige, det var de ikke!
Så den 24. december tog vi hjem til Ann, for at udveksle gaver med hende og drengene, det var rigtig hyggeligt, men ikke just den normale julemad, vi fik kylling, hvidløgsbrød, grønsager og sovs, det var lækkert, men ikke julemad ;-) Så udvekslede vi gaver og derefter tog vi i kirke. Det foregik midnat, og det var faktisk ikke kedeligt, men også meget anderledes, vi stod meget mere op end jeg plejede, og de gik meget mere op i det, end vi gør herhjemme. De bukkede endda til biblen, hvilket jeg synes var ret underligt.
Men det blev endelig jul! Vi gik ovenpå og Jayme lavede varm kakao til os, Dwight lavede kanelsnegle og så gik det ellers igang. Vi fik alle sammen en sok, fyldt med gode ting som vi åbnede samtidig, derefter fordelte vi gaverne, en efter en og så hinanden åbne dem, jeg fik en masse gode ting, også ting hjemmefra som jeg fik i en pakke tidligere på måneden. Men ellers skete der ikke mere den julemorgen. Lidt en kedelig jul i forhold til hvad jeg er vant til, synes jeg..
3 dage efter, altså den 27. Tog vi i Zoo, det var rigtigt hyggeligt, vi fik taget nogle gode billeder (som jeg vil stjæle, når jeg engang ved hvor fra..) og der var en masse hyggelige julelys og selvfølgelig... dyr. Vi var der dog sent om aftenen, så det var ret mørkt, men det gjorde til gengæld oplevelsen med lysene meget bedre! Så var det tid til at Magnus, Mark, Gaia og Ann skulle afsted til Florida, i 15 dage! Det var nogle meget lange 15 dage, men jeg overlevede.
Mens de var afsted var jeg meget sammen med Sandra, en af vores fælles venner, jeg holdt nytår hjemme ved hende, vi startede dagen med at shoppe, derefter tog vi hjem til hende for at gøre os klar, og til aftensmad fik vi mexicansk... Da vi havde gjort os klar, tog vi hjem til Katelyn, men åbenbart skete der ikke rigtigt noget der, så vi endte med at se en film, og det var faktisk min nytårsaften.
Jeg tog også i Body Worlds igen, denne gang sammen med Jayme, Dwight, Mackenzie og hendes ven Lacey, Kyle og Michael. Det var fint nok, men ikke så spændende som første gang. Derefter tog vi på moose's tooth, hvor man kan få de bedste pizza'er!!!!

Nu er jeg så startet i skole igen, og mit skema ser således ud:
Period 1: Astronomy
Period 2: Pottery
Period 3: Film as Literature
Period 4: IMPACT (Individuals Making Positive Action Choices Today, tror jeg det står for)
Period 5: US Government
Period 6: Teachers Aide

Det er meget fint, ikke de store forandringer, hvis det skal være sandt. Impact er faktisk ligesom børnehaven, du laver det samme som du gjorde dengang.. Men med de rette mennesker, så kan det godt være sjovt. Teachers Aide, er hvor jeg gør ting for læreren, jeg giver karakterer, rydder op, skriver ting fra et papir ind på computeren og sådan noget. Meget let.
Nu er det mandag, og jeg fik fri fra skole pga vejret og vejene, det var for usikkert idag. Og, og, og!!! Gaia, Magnus, Mark og Ann er kommet hjem fra Florida, og de havde en fantastisk tur!

Jeg undskylder længden og forsinkelsen. Hav det godt :-).


mandag den 3. december 2012

Thanksgiving og Decembeeeeer!

Ja så er det endelig december, og man kan godt sige det kan mærkes! På flere måder - altså.. vi har omkring 10-12 PLASTIK juletræer rundt omkring i huset, og på det store træ... hænger det mest underlige julepynt, det er ikke engang jule agtigt.. Haha :-) Men det er hyggeligt, og de gør meget ud af julen her. Det kan også mærkes på den måde, at man kommer til at savne det derhjemme bare lige lidt mere, da julen jo er en tid sammen med familien. Men det går nok! Jeg var så heldig at få en pakke af min dejlige Bedstemor, med rygbrødsmix, brunkage krydderi, julekalender, kalenderlys og meget mere! Der var endda også en pakkekalender i, så jeg har en gave til hver dag i december. Vildt hyggeligt :-)
Ellers har vi haft thanksgiving, hvilket godt nok også var en oplevelse. Mackenzie, deres datter kom hjem for at fejre thanksgiving sammen med os. Hun er helt vildt sød. På selve thanksgiving tog vi hjem til John og Patty, som er venner med Jayme og Dwight og fik en helt fantastisk aftensmad. Mmhhhh. Og så om natten, var der Black Friday, hvor aller går amok med shopping, fordi alting bliver sat ned til meget billige priser, og det var også meningen at vi skulle afsted, men Jayme blev desværre syg, så det var der ikke noget af. Så dagen efter, holdte vi en stor thanksgiving-dinner, og jeg kan sige jer der var meget mad! Vi lavede mad hele dagen, og da gæsterne kom, lavede vi ikke andet end at spise. Efter thanksgiving vil man ikke andet, end bare at slappe fuldstændig af!
Vi har været i biografen et par gange, blandt andet har vi set twiligt, breaking dawn part 2. Åh manglede pigerne fra danmark der, det er nemlig noget vi gør sammen - men god, det var den! Vi har set skyfall, som også er rigtig god - de går i biografen hele tiden herovre!
Så var vi inde på et museum, for at se en udstilling om kroppe og deres muskler, det var rigtige kroppe, men selve huden var taget af, så man kunne se musklerne og alt det andet. Det lyder rigtig ulækkert, men det var det ikke. Det var faktisk ret spændende. Derefter tog vi ind til et andet show, om nordlyset, ikke så sjovt.. det var faktisk ret kedeligt, men ja, så fik jeg da også det med! :-)
ellers er der ikke sket så meget, her på fredag er der Winter Carnival, som jeg ikke helt ved hvad er, men jeg er sikker på det bliver godt! Hvilket også vil sige at der er spirit week denne uge, altså hvor man skal klæde sig ud hver dag. Det er utroligt hvor meget amerikanerne gør ud af deres skoler og aktiviteter. Så her den 8. December skal jeg, sammen med Gaia til et Improv show, det vil sige et teater, men hvor de improviserer stykket.
Nåååår ja, så har jeg fået set noget af den nye julekalender på Dr1... Ååååh, jeg synes ikke den er god.. Vil meget hellere have Tv2s julekalender. Ja tak!

Hav det godt alle sammen :-)!

søndag den 4. november 2012

Næsten 2 måneder!

Som titlen siger er det næsten 2 måneder siden jeg ankom. Det har allerede nu været et stort eventyr, og jeg fortryder intet! Siden sidste gang har det sneet en del, jeg har fået set en elg, fået oplevet nordlyset på hele hele himlen! (Hele himlen var grøn) Sikke et syn! Jeg har været til homecoming, hvilket som sagt ikke var den helt store oplevelse!
Jeg har fået shoppet en del.. hvilket vil sige at der også er røget en del penge på det, meeen man skal jo have tøj på kroppen!
Jeg har været ude at hike med Magnus, Sandra og Gaia, hvilket var helt fantastisk! Jeg ville gerne vise billeder fra turen, men jeg var så uheldig at miste min i bjergene... Ikke sjovt!!!
Men ellers har det lige været halloween, det var en oplevelse for sig selv! Vi startede med at tage over til Amanda, sammen med en kæmpe gruppe af folk, Sandra og jeg havde købt nogle orange sweatshirt fordi vi havde tænkt os at være fanger der var flygtet. MEN, da vi kom derover gik Brey og Amanda straks igang med at putte lim og toilet papir i vores ansigter, fordi vi skulle åbenbart være zombier.. Ikke at det gav et godt resultat, lignede mere en trold eller frø med ansigtsmaske, men sådan kan det jo gå! Derefter gik vi ud for at få sliiiiik, og jeg siger jer det var en kold fornøjelse! Men slik, det fik jeg, alt for meget endda!! Mig og Gaia tog hjem efter vi havde været ude, og gik stort set direkte i seng. Lige nu har jeg ret gode karakterer, jeg får A i: Astronomy, Art Studio, Food prep, Alaska Studies og Recreational Games og jeg får B i Technical Writing. Så jeg klager ikke!
Så har jeg fået lavet mit skema for det næste semester, jeg har valgt at jeg skal have Astronomy igen, IMPACT, U.S. Government, Film as Literature, photagraphy og pottery. Jeg ved ikke om jeg skifter photagraphy ud med at være en aide for en lærer, for jeg har hørt at photagraphy skulle være kedeliiiiigt! Men så igen, tror jeg heller ikke at det der med at være en aide er det sjoveste, det handler bare om at hjælpe en lærer med ting og sager. Og så nogen gange vil man have tid til at lave lektier, da der ikke er noget at hjælpe med. Vi får se :)
Jayme og Dwight er taget afsted til Hawaii, uden os, så vi må blive tilbage her i kulden... Til gengæld er der en anden dame her, der hedder Tammie, og hun er helt vildt sød. Så det skal nok blive en god uge!
Nu tror jeg hellere jeg må komme igang med mine lektier! Hav det godt alle sammen!

mandag den 1. oktober 2012

Tid til en update!!

Hej alle!
Der er sket så meget, det er slet ikke til at holde styr på, tiden flyver afsted og jeg glemmer helt at opdatere. ;-)
Efter vi ankom med flyet tog vi direkte hjem til huset, fik pakket ud og gik ellers så i seng. Man er godt træt efter så lang tid i fly! De følgende dage var vi bare hjemme, men om torsdagen kom Ann, vores områderepræsentant og hentede os, og vi kørte sammen med Mag og Mark ud til et sted hvor der er en masse fly der lander på vandet og sådan - der var også en noget alternativ bil, den havde kun to hjul... ;-) Vi tog til åben hus på SAHS (South Anchorage High School) Sammen med Mag, Mark, Ann og Jayme, for lige at se hvordan det var. Og skolen er KÆMPE stor! Der er omkring 2000 elever, og det er ret vildt, når man tænker på at jeg kommer fra en skole med omkring 200... Vi fik os indregistreret på skolen og fik at vide vi skulle starte mandag.
Nogle dage efter var vi ude og besøge nogle af Jayme og Dwights venner, og fik spareribs der. De var alle rigtig søde! Men det eneste der rigtig kørte rundt i mit hovede var at vi skulle starte i skole dagen efter.
Første dag i skolen var egentlig ikke så slem, det var lidt svært at finde rundt, og man skal godt nok gøre en indsats for at få venner, nu hvor man kommer senere ind end alle de andre. Alle har fundet deres grupper og hvem deres venner er. Men jeg synes jeg klarer det meget godt.
Mit skema ser således ud:
1st Period: Astronomy
2nd Period: Art Studio
3rd Period: Technical Writing
4th Period: Nutrition/food preparation
5th Period: Alaska Studies
6th Period: Rec. Games

Det er alt godt, og jeg er glad for mit skema. Skolen her er meget anderledes, vi har lockers, alt bliver gjort anderledes, dress codes, hvis man skal på toilettet i timen skal man have et bathroom pass og lige så hvis man skal noget andet uden for klassen.
Vi har været rundt omkring i byen, i Dimond Mall, 5th Avenue Mall. Men maden her... ååååh jeg savner den danske mad, det gør jeg virkelig!
Vi har endnu ikke set nogen dyr, hverken elge eller bjørne, men vi har til gengæld hørt en elg!

Vi har lige haft homecoming, hvilket vil sige at der også var spirit week - ugen op til homecoming - hvor man skal klæde sig ud hver dag, mandag skulle vi være hulemænd, tirsdag var der tye-dye day, så vi lavede vores egne trøjer og tog på i skolen, onsdag var der 80's workout, torsday furturistic day, og fredag skulle vi have skolens farver på, hvilket er sort og guld. Fredag morgen var der amerikanske pandekager, muffins, yoghurt, juice, bacon, bagels til alle, fordi det var dagen for homecoming.
Til homecoming gjorde jeg mig klar sammen med Gaia, Sandra og Magnus (Mag) og tog en masse billeder! Homecoming var ikke det helt store, faktisk var det lidt en skuffelse, men det var der mange der synes det var.

Der er ikke sket så meget mere, end det. Her forleden hoppede mig og Gaia i vores hot tub og Gaia kigger på himlen og spørger: "is that the clouds?" Jeg kigger og svarer med det samme: "NO, That's the northern lights!!!" Det var lidt vildt, har aldrig set noget lignende. Helt fantastisk, intet mindre!
Jeg har det godt og er glad for at være her i Anchorage i Alaska, håber alle jer derhjemme har det mindst lige så godt!

- Marta

torsdag den 13. september 2012

Alaskaaaa!

Ja, så er jeg ankommet i Alaska, efter den længste flyvetur nogensinde! 20 timer i alt, så er man altså også godt død bagefter. Startede med at flyve fra billund klokken 6 om morgenen, så vi skulle køre halv tre om natten... Fik slet ikke sovet, var oppe hele tiden sammen med min søster, Alma.
Ellers gik det bare derudaf, og vi kom til Billund hvor jeg fik sagt farvel til min familie. Ikke det sjoveste..
Jeg kom i flyet og efter lidt tid var jeg i Amsterdam, havde masser af tid der, 3 timer, hvor jeg bare skulle sidde og vente på at jeg måtte boarde. Og 10 timer i et fly, det er ikke lige det der er mest tiltrækkende, men det gik og jeg sad ved siden af en flink man fra England.
Seattle = lidt tid = meget travlt. Ja, jeg landede i Seattle en time før mit næste fly gik, og jeg skulle først udfylde et papir, derefter finde min bagage og tjekke den ind et andet sted, hvor efter jeg skulle i sådan noget kontrol med min håndbagage, og der var laaaaaaaaaaang kø. Så skulle jeg med 3 tog, for at komme hen til den rigtige gate. Så det resulterede i at jeg ikke nåede mit første fly, og måtte tage et en time senere. Så jeg ringede til Ann, min område repræsentant og sagde at jeg ikke nåede det første fly.
Da jeg så ankom til Anchorage her i Alaska, stod Gaia, Ann, Dwight, Magnus og Mark og tog imod mig. Magnus og Mark er begge udvekslingsstudenter som bor hos Ann. Dwight er min værtsfar og Gaia min værtssøster.
Efter vi havde fundet bagagen, kørte vi hen til huset de bor i, det er så stort og flot! Og selve kvarteret er også bare skønt. Jeg har den mest fantastiske udsigt! Men Jayme ventede på os i huset, så vi fik sagt hej til hende. Vi kom på plads i huset og han lavede lidt mad til os - Kylling og .. noget jeg ikke ved hvad hedder, det minder lidt om ris, og så alligevel ikke ;-) Skal nok lige få navnet på det.. :-)
Ellers skete der ikke så meget den dag, vi så lidt xfactor og så faldt Gaia og jeg næsten i søvn. Så vi gik i seng.
Det er helt utroligt endelig at være her, og også så surrealistisk. Men på den gode måde, idag skal vi ud og finde de vigtigste ting til skolen.

tirsdag den 11. september 2012

Snart afrejse!

Nu er det snart afrejse, 5 timer og vi tager afsted til billund hvor jeg skal med flyet klokken 6.
Lige nu synes jeg egentlig ikke det er så fedt, faktisk synes jeg det er rigtigt svært. Har lige sagt farvel til min veninde, og det var egentlig der det gik op for mig at det var nu. Nu skal jeg afsted, til Alaska, hvor jeg skal være i næsten et helt år. Det bliver for vildt, og jeg er så spændt.
Jeg skal flyve fra Billund til amsterdam, fra amsterdam til seattle og så fra seattle til Anchorage. Hele turen tager i alt 19 og en halv time! Det er ikke helt virkeligt endnu. Nå, det skal nok blive godt, og jeg er så spændt på det hele.
Næste gang jeg skriver, er det nok fra Alaska, ret vildt at tænke på!!!!