torsdag den 13. september 2012

Alaskaaaa!

Ja, så er jeg ankommet i Alaska, efter den længste flyvetur nogensinde! 20 timer i alt, så er man altså også godt død bagefter. Startede med at flyve fra billund klokken 6 om morgenen, så vi skulle køre halv tre om natten... Fik slet ikke sovet, var oppe hele tiden sammen med min søster, Alma.
Ellers gik det bare derudaf, og vi kom til Billund hvor jeg fik sagt farvel til min familie. Ikke det sjoveste..
Jeg kom i flyet og efter lidt tid var jeg i Amsterdam, havde masser af tid der, 3 timer, hvor jeg bare skulle sidde og vente på at jeg måtte boarde. Og 10 timer i et fly, det er ikke lige det der er mest tiltrækkende, men det gik og jeg sad ved siden af en flink man fra England.
Seattle = lidt tid = meget travlt. Ja, jeg landede i Seattle en time før mit næste fly gik, og jeg skulle først udfylde et papir, derefter finde min bagage og tjekke den ind et andet sted, hvor efter jeg skulle i sådan noget kontrol med min håndbagage, og der var laaaaaaaaaaang kø. Så skulle jeg med 3 tog, for at komme hen til den rigtige gate. Så det resulterede i at jeg ikke nåede mit første fly, og måtte tage et en time senere. Så jeg ringede til Ann, min område repræsentant og sagde at jeg ikke nåede det første fly.
Da jeg så ankom til Anchorage her i Alaska, stod Gaia, Ann, Dwight, Magnus og Mark og tog imod mig. Magnus og Mark er begge udvekslingsstudenter som bor hos Ann. Dwight er min værtsfar og Gaia min værtssøster.
Efter vi havde fundet bagagen, kørte vi hen til huset de bor i, det er så stort og flot! Og selve kvarteret er også bare skønt. Jeg har den mest fantastiske udsigt! Men Jayme ventede på os i huset, så vi fik sagt hej til hende. Vi kom på plads i huset og han lavede lidt mad til os - Kylling og .. noget jeg ikke ved hvad hedder, det minder lidt om ris, og så alligevel ikke ;-) Skal nok lige få navnet på det.. :-)
Ellers skete der ikke så meget den dag, vi så lidt xfactor og så faldt Gaia og jeg næsten i søvn. Så vi gik i seng.
Det er helt utroligt endelig at være her, og også så surrealistisk. Men på den gode måde, idag skal vi ud og finde de vigtigste ting til skolen.

1 kommentar:

  1. Kære Smukke Marta.
    Så dejligt at læse og dejligt rigtigt at føle du er glad :-)
    Go Girl.
    Kys Far

    SvarSlet