mandag den 3. december 2012

Thanksgiving og Decembeeeeer!

Ja så er det endelig december, og man kan godt sige det kan mærkes! På flere måder - altså.. vi har omkring 10-12 PLASTIK juletræer rundt omkring i huset, og på det store træ... hænger det mest underlige julepynt, det er ikke engang jule agtigt.. Haha :-) Men det er hyggeligt, og de gør meget ud af julen her. Det kan også mærkes på den måde, at man kommer til at savne det derhjemme bare lige lidt mere, da julen jo er en tid sammen med familien. Men det går nok! Jeg var så heldig at få en pakke af min dejlige Bedstemor, med rygbrødsmix, brunkage krydderi, julekalender, kalenderlys og meget mere! Der var endda også en pakkekalender i, så jeg har en gave til hver dag i december. Vildt hyggeligt :-)
Ellers har vi haft thanksgiving, hvilket godt nok også var en oplevelse. Mackenzie, deres datter kom hjem for at fejre thanksgiving sammen med os. Hun er helt vildt sød. På selve thanksgiving tog vi hjem til John og Patty, som er venner med Jayme og Dwight og fik en helt fantastisk aftensmad. Mmhhhh. Og så om natten, var der Black Friday, hvor aller går amok med shopping, fordi alting bliver sat ned til meget billige priser, og det var også meningen at vi skulle afsted, men Jayme blev desværre syg, så det var der ikke noget af. Så dagen efter, holdte vi en stor thanksgiving-dinner, og jeg kan sige jer der var meget mad! Vi lavede mad hele dagen, og da gæsterne kom, lavede vi ikke andet end at spise. Efter thanksgiving vil man ikke andet, end bare at slappe fuldstændig af!
Vi har været i biografen et par gange, blandt andet har vi set twiligt, breaking dawn part 2. Åh manglede pigerne fra danmark der, det er nemlig noget vi gør sammen - men god, det var den! Vi har set skyfall, som også er rigtig god - de går i biografen hele tiden herovre!
Så var vi inde på et museum, for at se en udstilling om kroppe og deres muskler, det var rigtige kroppe, men selve huden var taget af, så man kunne se musklerne og alt det andet. Det lyder rigtig ulækkert, men det var det ikke. Det var faktisk ret spændende. Derefter tog vi ind til et andet show, om nordlyset, ikke så sjovt.. det var faktisk ret kedeligt, men ja, så fik jeg da også det med! :-)
ellers er der ikke sket så meget, her på fredag er der Winter Carnival, som jeg ikke helt ved hvad er, men jeg er sikker på det bliver godt! Hvilket også vil sige at der er spirit week denne uge, altså hvor man skal klæde sig ud hver dag. Det er utroligt hvor meget amerikanerne gør ud af deres skoler og aktiviteter. Så her den 8. December skal jeg, sammen med Gaia til et Improv show, det vil sige et teater, men hvor de improviserer stykket.
Nåååår ja, så har jeg fået set noget af den nye julekalender på Dr1... Ååååh, jeg synes ikke den er god.. Vil meget hellere have Tv2s julekalender. Ja tak!

Hav det godt alle sammen :-)!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar