søndag den 4. november 2012

Næsten 2 måneder!

Som titlen siger er det næsten 2 måneder siden jeg ankom. Det har allerede nu været et stort eventyr, og jeg fortryder intet! Siden sidste gang har det sneet en del, jeg har fået set en elg, fået oplevet nordlyset på hele hele himlen! (Hele himlen var grøn) Sikke et syn! Jeg har været til homecoming, hvilket som sagt ikke var den helt store oplevelse!
Jeg har fået shoppet en del.. hvilket vil sige at der også er røget en del penge på det, meeen man skal jo have tøj på kroppen!
Jeg har været ude at hike med Magnus, Sandra og Gaia, hvilket var helt fantastisk! Jeg ville gerne vise billeder fra turen, men jeg var så uheldig at miste min i bjergene... Ikke sjovt!!!
Men ellers har det lige været halloween, det var en oplevelse for sig selv! Vi startede med at tage over til Amanda, sammen med en kæmpe gruppe af folk, Sandra og jeg havde købt nogle orange sweatshirt fordi vi havde tænkt os at være fanger der var flygtet. MEN, da vi kom derover gik Brey og Amanda straks igang med at putte lim og toilet papir i vores ansigter, fordi vi skulle åbenbart være zombier.. Ikke at det gav et godt resultat, lignede mere en trold eller frø med ansigtsmaske, men sådan kan det jo gå! Derefter gik vi ud for at få sliiiiik, og jeg siger jer det var en kold fornøjelse! Men slik, det fik jeg, alt for meget endda!! Mig og Gaia tog hjem efter vi havde været ude, og gik stort set direkte i seng. Lige nu har jeg ret gode karakterer, jeg får A i: Astronomy, Art Studio, Food prep, Alaska Studies og Recreational Games og jeg får B i Technical Writing. Så jeg klager ikke!
Så har jeg fået lavet mit skema for det næste semester, jeg har valgt at jeg skal have Astronomy igen, IMPACT, U.S. Government, Film as Literature, photagraphy og pottery. Jeg ved ikke om jeg skifter photagraphy ud med at være en aide for en lærer, for jeg har hørt at photagraphy skulle være kedeliiiiigt! Men så igen, tror jeg heller ikke at det der med at være en aide er det sjoveste, det handler bare om at hjælpe en lærer med ting og sager. Og så nogen gange vil man have tid til at lave lektier, da der ikke er noget at hjælpe med. Vi får se :)
Jayme og Dwight er taget afsted til Hawaii, uden os, så vi må blive tilbage her i kulden... Til gengæld er der en anden dame her, der hedder Tammie, og hun er helt vildt sød. Så det skal nok blive en god uge!
Nu tror jeg hellere jeg må komme igang med mine lektier! Hav det godt alle sammen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar